Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

Om leksikonet

Personnavne udgør en væsentlig del af det danske ordforråd og sproglige kulturarv, og Dansk Navneleksikon bidrager til at kortlægge de hyppigste fornavnes oprindelse, udvikling og anvendelse.
 

Dansk Navneleksikon er et samarbejdsprojekt mellem Arkiv for Navneforskning på Københavns Universitet og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og er publiceret på ordnet.dk. Det er planen at Dansk Navneleksikon skal være dynamisk, således at det udbygges gradvist med flere navneopslag.
Bygning 22, Søndre Campus, Københavns Universitet
Arkiv for Navneforskning er en del af
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab,
Københavns Universitet ( kontakt)

Om den første udgave

I sin første udgave, publiceret i 2021, indeholder Dansk Navneleksikon 3.130 navneformer som repræsenterer de mest udbredte navne i hele befolkningen samt stavevarianter fordelt nogenlunde ligeligt mellem mands- og kvindenavne. Navneudvalget er baseret på de hyppigst forekommende navne for hvert køn i databasen Danskernes Navne fra 2005-2006, der – som den eneste i landet – medtager alle fornavne og ikke kun individers første fornavn, som det er kutyme andre steder. Dermed indeholder ordbogen de navne som er hyppigst i den samlede befolkning i Danmark, men ikke nødvendigvis alle navne som er almindelige blandt nyfødte i dag.

Navneartiklerne har forskelligt omfang og detaljeringsgrad. Redaktionen har i forbindelse med navnenes sproglige oprindelse konsulteret en bred vifte af navnelitteratur, ordbøger og leksika, og særligt for de ikke-vestlige sprogs vedkommende er navnenes oprindelse og betydning søgt forklaret efter bedste skøn. Misforståelser, fejl og mangler vil blive rettet løbende i det omfang vi bliver opmærksomme på dem.

I de kommende år skal leksikonet jævnligt opdateres, og hver opdatering vil have et navnetematisk fokus. Det er også tilfældet i den foreliggende første udgave, hvor fokus har været på stamnavne af kristen oprindelse. En væsentlig del af nutidens mest brugte navne har deres oprindelse i netop kristne navne, og derfor har det været muligt at levere velfunderede forklaringer på flest mulige navne inden for rammerne for leksikonets første udgave.

Egenskaber ved navne

Alle opslag i leksikonet er tildelt tags som beskriver ’egenskaber’ ved netop det navn opslaget gælder i den specifikke stavemåde. Egenskaberne kan dreje sig om dannelsesmåde, fx ”toleddet navn” og ”kæleform”, om det semantiske indhold (betydningen), fx ”blomsterbetegnelse” og ”dyrebetegnelse”, om kulturelt tilhørsforhold, fx ”helgennavn” og ”litterært navn”, og det kan dreje sig om sproglig oprindelse, fx ”engelsk kæleform” og ”arabisk navn”.

Gå til listen over alle egenskaber

Stamnavne

Et stamnavn i Dansk Navneleksikon er et navn som ikke stammer fra et andet navn i leksikonet, og som (oftest) er udgangspunkt for andre navne. Dansk Navneleksikon har registreret flest afstamninger af stamnavnene Elisabeth og Johannes: 73 hver.

Gå til listen over alle stamnavne

Struktur for et opslag

Læs om alle de informationstyper som er med til at beskrive navne i Dansk Navnelekskon.

Gå til overblikket over et opslags struktur
  • Lars-Jakob Harding Kællerød
  • Bo Nissen Knudsen
  • Michael Lerche Nielsen
  • Birgit Eggert (hovedredaktør)

Den tekniske udvikling og vedligeholdelse af hjemmesiden varetages af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.