{callout}
Denne tekst er fra Ordbog over det danske Sprog, Bind 1, 1918, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
{callout-tip}
Originalens retstavning er bevaret, men der er foretaget enkelte mindre ændringer i teksten i denne udgave: Der er indsat overskrifter for at lette læsningen, og ved henvisninger til andre artikler kan der være ændret i ordlyden.
Den første begyndelse til mine ordbogssamlinger blev gjort for over 35 aar siden. Allerede i aaret 1882 begyndte jeg nemlig at optegne de ord, jeg under min læsning stødte paa, og som savnedes i {kapitæler}MOLBECHs ordbog. Jeg fik ved denne læsning et levende indtryk af, hvor meget der manglede i, at det danske sprogs ordforraad, selv fra det 19. aarhundredes begyndelse, havde fundet plads i ordbøgerne, og at forholdet var endnu værre med hensyn til den tid, som ligger efter fremkomsten af Molbechs ordbog.
Mine optegnelser, som paa mange maader gavnede mig selv, var imidlertid alt for spredte og tilfældige til at kunne bruges som grundlag for en ny ordbog, og nogen tanke om at udarbejde en saadan havde jeg aldeles ikke; jeg svarede derfor ogsaa nej til de forslag om at skrive en dansk ordbog, som blev rettede til mig fra nogle større forlagsboghandlere. Efter at jeg 1899 var bleven ansat ved universitetet, fornyedes disse opfordringer, og da jeg tillige af højtansete kolleger paa sprogvidenskabens omraade blev ivrig tilskyndet til at overtage arbejdet, bestemte jeg mig endelig til at ofre min tid og mine kræfter paa at samle stof til en ny dansk ordbog, der saa vidt muligt kunde tjene som afløser af Molbechs ordbog.
I den kontrakt, som 7. november 1901 blev sluttet mellem direktøren for Nordisk Forlag, {kapitæler}ERNST BOJESEN, og mig, blev ordbogens størrelse fastsat til 300 to-spaltede dobbeltark, altsaa et værk, der omtrent var dobbelt saa stort som Molbechs ordbog.
Indsamling af materiale #
Det stod mig straks klart, at jeg, inden jeg begyndte paa udarbejdelsen af ordbogen, maatte bruge en del aar til en systematisk gennemlæsning af en større mængde af den danske skønlitteraturs hovedværker foruden forskellige skrifter af videnskabeligt og teknisk indhold, og at denne læsning især maatte være rettet paa det 19. (og 20.) aarhundredes litteratur, da ikke alene Videnskabernes selskabs ordbog, men ogsaa Molbech i virkeligheden har taget mere hensyn til det 18. end til det 19. aarhundredes litteratur. Overhovedet gjaldt det om ikke at komme til at gøre det arbejde om, som allerede var udført godt af andre; af forfattere, som fx. {kapitæler}I. LEVIN havde gennemgaaet grundigt (især J. P. Mynster), vilde jeg derfor læse lidet eller intet. Til Holbergs skrifter, som jeg forresten selv havde ret store samlinger til, overlod afdøde arkivsekretær {kapitæler}JØRGEN BLOCH mig straks en af ham selv udarbejdet vidtløftig ordsamling; afdøde dr. {kapitæler}OSKAR SIESBYE tilbød mig at gennemlæse flere andre forfattere fra 18. aarhundrede.
En stor del videnskabelige og tekniske værker, hvori der findes alfabetiske registre, besluttede jeg at gemme til den endelige redaktion af stoffet.
Alligevel var der nok at læse, og jeg vilde ikke have turdet give mig i lag med arbejdet, dersom jeg ikke i min hustru, {kapitæler}MARIE DAHLERUP, havde haft en utrættelig hjælper, som havde tilstrækkelig sproglig dannelse og interesse for sagen.
Allerede i sommeren 1901 begyndte vi paa arbejdet; den første seddel til ordbogen skrev jeg 1. august 1901 i Amsteg, Kanton Uri. Arbejdet udførtes paa følgende maade. Af forlaget fik jeg overladt en større mængde værker til brug ved excerperingen. Under gennemlæsningen af disse understregede vi med blyant de ord, der skulde bruges. Efter at citaternes længde var bleven afmærket af min hustru, blev bøgerne overgivet til lønnede medarbejdere, som udskrev citaterne paa løse sedler, hvorefter min hustru sammenholdt citatsedlerne med de paagældende værker.
Valget af de ord, som skulde bruges til udskrivning paa citatsedlerne, var let nok med hensyn til alt det, der paa en eller anden maade var usædvanligt. Vanskelighederne kom især fra sprogets almindeligste ord, fra ord som gaa og holde, af og i; for at faa en fyldestgørende citatsamling med hensyn til slige ord maatte man i virkeligheden stadig have alle deres mangfoldige betydninger i hovedet og nøje huske, hvilke af disse man havde eksempler paa og hvilke ikke. Hjælpemidler, som flere fremmede lande har i de fuldstændige ordsamlinger (“thesauri”, “konkordanser”) til berømte forfatteres værker, savnes næsten helt i den danske litteratur; de to bibel-konkordanser ({kapitæler}EWALDs og {kapitæler}LEVINSENs) er ikke fuldstændige, fx. er i Levinsens konkordans kun et udvalg af det Gl. testamente behandlet; præpositioner og andre smaaord mangler næsten helt; ogsaa i {kapitæler}M. C. CHRISTENSENs salmekonkordans er smaaordene forbigaaede: {kapitæler}JØRGEN BLOCHs haandskrevne ordfortegnelse til Holbergs skrifter indeholder vel paa det nærmeste alle de ord, som Holberg bruger, men langt fra alle de steder, hvorpaa ordene forekommer.
Blandt de midler, jeg brugte for at faa tilstrækkelig mange eksempler paa brugen af de almindelige ord, skal her nævnes nogle af de vigtigste.
Til {kapitæler}HØYSGAARDs grammatiske skrifter udarbejdedes efter min anvisning en ordsamling, hvoraf hidtil er færdig: A-F (udarbejdet af afd. mag. art {kapitæler}ANDERS PEDERSEN) og G-K (udarbejdet af min hustru); fra Høysgaard tog vi især alle de ord, hvis udtale han angiver, eller som han bruger som eksempler paa grammatiske regler. Af nogle særlig berømte mindre værker tog jeg næsten alle vigtigere ord: af Poul Møllers “Glæde over Danmark” blev der fx. udskrevet 101 citater, af Oehlenschlägers “Guldhornene”: 203, af Grundloven 1849: 445 citater; paa lignende maade er fx. ogsaa “Den tapre landsoldat” behandlet. Enkelte større værker som “Hjortens Flugt” og J. P. Jacobsens værker har jeg gennemgaaet to gange efter forskellige eksemplarer; efter anden gennemlæsning strøg jeg da de citater, som allerede var taget ved den første gennemlæsning. For ogsaa at faa den betryggelse, der ligger i andres skøn, har jeg undertiden overdraget læsningen af nogle forfatteres værker til medhjælpere (især adjunkt {kapitæler}V. SCHØNAU); men efter saadanne gennemlæsninger har jeg altid selv prøvet det citatvalg, som medarbejderen havde gjort.
Stundom har jeg, for at forøge citatmassen, fremtaget en kasse med alfabetisk ordnede sedler og med den ved haanden gennemløbet flere eller færre sider af værker fra forskellig tid og af forskelligt indhold, hvorefter jeg tilføjede de hidtil savnede ord eller betydninger, som jeg fandt i forfatterværkerne. Endelig har jeg naturligvis altid haft opmærksomheden henvendt paa forfattersteder, som tydelig viste ordenes betydning (“her er jeg i det højeste den anden; naar jeg er alene paa landet er jeg den første”), paa ordsprog, talemaader og sammenligninger (“glat som aalen”, “smidig som en abe”).
Mine citatsedlers antal voksede efterhaanden saa meget, at de efter en løs beregning kunde anslaas til omtrent en halv million, og dette tal vilde jo yderligere forøges ved, at jeg medtog, hvad der fandtes hos Levin, Bloch, i trykte ordbøger m.m.
Ikke des mindre var jeg klar over, at ingenlunde alt var kommet med: i de bøger, vi ikke havde faaet læst, kunde der findes “ny” ord og betydninger, og endda er det jo ikke alle ord, som kommer paa papiret. Til syvende og sidst er der ikke andet at stole paa end den sprogfølelse, man har over for modersmaalet, og som, naar man ikke har optegnet eller kan huske forfattersteder, tillader en selv at danne eksempler, der viser ens egen og ens omgivelsers sprogbrug; saadanne mer eller mindre selvlavede sprogprøver betegnede jeg ved det fra jærnbanekøreplaner laante vilkaarlige mærke {
}.
Planer for arbejdet #
Under det forberedende arbejde med ordbogen modnedes efterhaanden mine planer for redaktionen. Paa en rejse, som jeg med statsunderstøttelse foretog i sommeren 1903, fik jeg lejlighed til at se arbejdet paa de store ordbøger, som redigeres i {kapitæler}GÖTTINGEN, {kapitæler}LEIDEN og {kapitæler}OXFORD, hvor jeg overalt blev modtaget med den største venlighed og imødekommenhed. Af mine venner i {kapitæler}LUND, redaktører og medarbejdere ved Svenska Akademiens ordbok, har jeg lige fra den første begyndelse paa mit ordbogsarbejde faaet mange gode raad og oplysninger.
Hvad jeg lærte paa besøgene i de fremmede ordbøgers redaktionslokaler, kom især til nytte under det forberedende arbejde; de krav, der burde stilles til en nutids-ordbog, lærte jeg derimod først og fremmest at kende ved at studere de store ordbøger, især A New English Dictionary (“Oxforder-ordbogen”) og Svenska Akademiens ordbok, og ved at læse særskrifter om ordbogsarbejde fx. {kapitæler}HERM. PAULs afhandling om videnskabelig leksikografi (i det bajerske videnskabsakademis “Sitzungsberichte” 1894) og {kapitæler}GUSTAF CEDERSCHIÖLDs “Om de senast framställda fordringarna på en historisk ordbok” (program for Göteborgs högskola 1894). Vel var jeg paa det rene med, at jeg ikke paa den begrænsede plads og med de smaa midler, der stod til min raadighed, kunde tilfredsstille de krav, som findes opfyldte i de store ordbøger; men principerne for ordbogsarbejdet kunde godt være de samme, selv om jeg ikke kunde tænke paa at naa saa vidt i deres gennemførelse, som man kunde andensteds. Særlig var den store svenske ordbog mig et vigtigt forbillede, fordi man, paa grund af sprogenes store lighed, ofte kan bruge de samme inddelingsprinciper i den danske som i den svenske ordbog.
Redaktionsprincipper #
De vigtigste principer, jeg lagde til grund for redaktionsarbejdet, var følgende.
Ordbogen skulde indeholde det danske ordforraad fra aar 1700 til nutiden; de eneste undtagelser fra denne regel skulde være, at Christian V’s danske lov (1683), som jo danner grundlaget for hele vort ældre retssprog, blev medtaget, og at ligeledes de af Kingos salmer, som gik over i “Kingos salmebog” (1699) og de senere kirkesalmebøger, blev behandlede. Til sproget i kilder, der er ældre end aar 1700, skulde der ellers kun tages det hensyn, at det i den historiske (“etymologiske”) indledning til artiklerne skulde oplyses, hvor gamle ordene var i dansk, og hvilken form og betydning de havde i tidligere sprogperioder.
Indenfor de fastsatte tidsgrænser skulde saa vidt muligt alle ord medtages, uden hensyn til, om jeg regnede ordene for gode eller ej: altsaa endogsaa fæle udanske ord, som jeg selv aldrig vilde tage i min mund eller pen, skulde med, hvis de var eller havde været i almindelig brug, medens i og for sig gode ord skulde udelukkes, naar de kun havde været foreslaaede af en sprogrenser, men aldrig var blevet taget i brug af andre end forslagstilleren. Af sammensatte ord, hvis tal jo er uendeligt, skulde blot de vigtigste medtages, og af fremmedord kun saadanne, som virkelig var blevet almeneje, men ikke de fremmedord, som kun hørte hjemme i fagfolks kreds (altsaa: difteritis skulde med, peritonitis ikke). Med hensyn til dialektordene maatte der ligeledes trækkes grænser, saaledes at kun de blev taget med, der brugtes i flere dele af landet, eller som forfatterne havde brugt i deres værker side om side med rigsmaalsordene.
Det skulde af ordbogsartiklernes ordning tydelig kunne ses, hvilke betydninger der var de ældste og oprindeligste, og hvorledes de afledte betydninger forholdt sig til grundbetydningerne. Ved hjælp af sprogprøver skulde det vises, i hvilke forbindelser ordene kunde bruges, og forfattercitaterne skulde saa vidt muligt ordnes efter tidsfølgen.
Ordenes udtale i nutiden skulde angives ved en lydskrift, der i alt væsentligt var den, som {kapitæler}OTTO JESPERSEN havde brugt i “Modersmålets fonetik”, og de ord, om hvis udtale {kapitæler}HØYSGAARD giver oplysninger i sine værker, skulde tilføjes for at vise udtalen ved midten af 18. århundrede.
Af planer, som senere har maattet opgives, skal jeg nævne, at jeg havde tænkt mig, at ord, hvis betydning vanskelig kunde forklares paa anden maade, skulde belyses ved hjælp af smaa billeder, omtrent som i {kapitæler}LAROUSSE’s franske ordbog og nyere amerikanske ordbøger. Som slutning paa hver artikel havde jeg tænkt mig at sætte en fortegnelse over de vigtigste sammensætninger, hvori vedkommende ord er sidste led; altsaa efter Abe skulde der staa: Jf. Brøl-, Egern-, Halv-, Menneske-, Pung-, Silke-, Stormabe osv., omtrent som i {kapitæler}SV. GRUNDTVIGS haandordbog og {kapitæler}FEILBERGS jyske ordbog; saadanne henvisninger vil efter den nu vedtagne plan først komme i et register mod slutningen af værket (se Lis Jacobsen og H. Juul-Jensen: Indledning, s. XLIII, fodnote).
Mine principer for ordbogsarbejdet fremsatte jeg i en afhandling, der blev trykt i tidsskriftet Danske studier 1907 s. 65-78.
Prøvehefte #
Jeg tog derefter trøstig fat paa redaktionsarbejdet, og i aaret 1909 lod forlaget (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag) trykke et prøvehæfte, som paa 40 store tospaltede sider behandlede ordene A-Aarefistel. Dette hæfte blev kun omdelt ad privat vej; for at give en forestilling om, hvorledes det forholder sig til artiklerne i deres endelige form, aftrykker jeg her en enkelt artikel.
De offentlige og private domme, som blev udtalte om prøvehæftet, var ganske vist meget opmuntrende for mig. Men mine egne betænkeligheder med hensyn til arbejdets gennemførelse blev efterhaanden større og større.
Jeg havde under redigeringen af prøvehæftet set, at der i mit seddelmateriale, trods alle sikkerhedsforanstaltninger, var huller, som burde fyldes ud, især savnede jeg tit eksempler fra det 18. aarh. og den nyeste tid (20. aarh.). Jeg læste derfor stadig flere værker, fx. under nogle kurophold ved udenlandske badesteder i somrene 1910-14. Ved hjælp af, hvad jeg huskede af litteraturcitater, kunde der ganske vist raades bod paa flere mangler, og ved nogen øvelse kan man ofte tænke sig til, i hvilke værker der maa kunne findes eksempler paa et bestemt ord, men slige undersøgelser kræver selvfølgelig megen tid. Endnu sværere end at finde, hvor et bestemt ord findes, er det dog at fastslaa, naar et nyt ord første gang forekommer. For at spare vidtløftige undersøgelser laante jeg fra matematiken (og den nyere sprogvidenskab) tegnet < “mindre end”; < VSO. 1793 vil altsaa sige: ordet fattes i Vidensk. Selsk. ordbog, og da jeg ikke har kunnet finde noget eksempel paa ordet fra tidligere tid, tror jeg, at grunden til, at det savnes i VSO., er den, at det endnu ikke var i brug i aaret 1793.
Problemer med tid og omfang #
I det hele voldte tanken paa tiden mig megen uro; artiklen Aand havde, uagtet jeg havde et udmærket forbillede i den svenske akademi-ordbogs Ande, taget mig mange maaneder at udarbejde. Men jeg haabede, at jeg, efterhaanden som arbejdet skred frem, ved den større øvelse skulde komme til at arbejde hurtigere. Desuden kom staten og Carlsbergfondets direktion mig til hjælp. Til prøvehæftet havde jeg udført hele arbejdet alene, altsaa ikke blot det egentlige redaktionsarbejde, men jeg havde ogsaa fx. foretaget suppleringen af mit seddelmateriale ved hjælp af Moths og Levins ordbogssamlinger, de trykte ordbøger, alfabetiske sagregistre m. m. De bevilgede understøttelser satte mig i stand til at antage nogle yngre filologer, hvis dygtighed jeg kendte fra min universitetsgerning. Blandt dem vil jeg først nævne cand. mag. {kapitæler}H. JUUL-JENSEN og dernæst cand. mag. {kapitæler}J. ERNST-HANSEN, cand. mag. {kapitæler}HOLGER HANSEN og mag. art. {kapitæler}HOLGER SANDVAD, som nu alle er blandt ordbogens redaktører. Disse medarbejdere skulde dels overtage suppleringsarbejdet, dels skulde de skrive udkast til ordbogsartiklerne, saaledes at jeg dog selv overtog den endelige redaktion af stoffet. Desværre var det honorar, jeg kunde byde mine dygtige, unge medarbejdere, saa lille, at de allerede af den grund blot kunde afse en mindre del af deres tid paa ordbogsarbejdet, hvorfor det stadig kun skred langsomt frem.
Endnu værre end hensynet til tiden var pladshensynet. Jeg var ved min kontrakt med forlaget bunden til 300-350 ark, og skønt jeg ikke er dygtig til at udføre talberegninger, kunde jeg indse, at dersom fortsættelsen af ordbogen blot nogenlunde skulde holde de løfter, som var givet ved prøvehæftet, vilde den ikke kunne gøres færdig paa en saa ringe plads som den, der var mig tilmaalt. Vanskelighederne traadte mig især i møde, da jeg naaede til præpositionen af, som jeg i lange tider arbejdede med, forkortede og omarbejdede, uden dog at naa til noget resultat, hvorved alle de forskelligartede krav blev fyldestgjorte. Der var fare for, at ordbogsarbejdet maatte standse helt, eller at udgivelsen vilde komme til at strække sig over en urimelig lang tid; Videnskabernes Selskabs ordbog og flere udenlandske ordbøger var jo afskrækkende eksempler.
Da vanskelighederne havde naaet den største højde, blev udgivelsen af ordbogen overtaget af Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Det lykkedes selskabet ikke alene at faa tilstaaet en forøget pengebevilling fra staten og Carlsbergfondet, men ogsaa at bevæge forlaget til at udvide ordbogens rammer saa meget, at min plan med hensyn til artiklernes form og indhold i alt væsentligt kunde følges, ligesom der ogsaa kunde gennemlæses flere værker og bruges flere hjælpemidler ved suppleringsarbejdet, end jeg kunde tænke paa, da min hustru og jeg var alene om arbejdet.
Arbejdets organisering #
Men i det ordbogen saaledes ikke mere skulde være en forholdsvis lille haandordbog, men et anseligt værk i mange bind, maatte ogsaa min stilling til arbejdet undergaa en forandring. Ordbogen kunde ikke, som oprindelig tænkt, blive i alt væsentligt én mands arbejde; medens alle principielle spørgsmaal afgøres i ordbogsraadet (se Lis Jacobsen og H. Juul-Jensen: Indledning, s. LII), fordeles det egentlige redaktionsarbejde mellem flere (efter den oprindelige bestemmelse: fire) redaktører, som selv overtager ansvaret for deres arbejdes videnskabelige forsvarlighed, og de forberedende arbejder med supplering osv. bliver lagt i hænderne paa en stab af yngre, filologisk dannede medarbejdere.
Min deltagelse i arbejdet vil bestaa i at udarbejde nogle særlig vanskelige artikler (i de første bind saaledes bag, blandt, efter, for, fra) og dernæst i, saa meget min tid og mine øvrige forhold vil tillade det, at gennemlæse færdigredigeret manuskript og at give redaktørerne oplysninger, raad og rettelser. I første halvbind har jeg forfattet spalte 1-162 (hr. Juul-Jensen har dog, efter samraad med mig, foretaget de forkortelser og øvrige ændringer, som af forskellige grunde var ønskelige). Desuden har jeg gennemlæst baade det foreliggende halvbind og større og mindre afsnit af de forskellige redaktørers endnu utrykte manuskript.
Hvor stor eller liden del jeg vil komme til at tage i ordbogsarbejdet under dets fortsættelse, kan jeg endnu ikke sige; men det er mit haab, at jeg i det mindste maa opleve at se slutningen af den ordbog, som jeg fattede planen til og begyndte paa, før man kunde ane, hvor svært det var at skrive en tidssvarende dansk ordbog, efter at kravene til modersmaalsordbøger er steget saa meget, som de er efter fremkomsten af Oxforderordbogen, Svenska Akademiens ordbok og de andre udmærkede nyere ordbøger.
Allermest haaber jeg dog, at ordbogen maa blive et værk, der i vort land maa fremme kendskabet til vort sprog, og uden for landets grænser maa kunne tjene som hjælpemiddel for dem, der søger kundskab om vort modersmaal og vort aandsliv.
Endnu staar det kun tilbage for mig at takke de mange, som har støttet mig med raad og oplysninger. Med taknemmelighed mindes jeg den hjælp, jeg har faaet af flere, nu afdøde venner, først og fremmest af ordbogens to største velgørere: arkivsekretær {kapitæler}JØRGEN BLOCH og dr. phil. {kapitæler}OSKAR SIESBYE, og dernæst af dyrlæge {kapitæler}P. JENSEN i Kværndrup, frøken {kapitæler}VILHELMINE SELL, overlærer {kapitæler}H. G. WIWEL og min svigerfader, stadsfysikus {kapitæler}N. P. V. MÜLLER; blandt nulevende, som jeg skylder tak for god hjælp, vil jeg især nævne kursusbestyrer {kapitæler}EUCH. BARUËLs arvinger, kaptajn, cand. polyt. {kapitæler}VILH. BISGAARD, professor dr. {kapitæler}CHR. BLINKENBERG, ingeniør {kapitæler}AD. CLÉMENT, pastor dr. phil. {kapitæler}H. F. FEILBERG, gehejmeraad, prof., dr. {kapitæler}HUGO GERING i Kiel, kreditforeningsdirektør {kapitæler}TH. HVENEGAARD, professor, dr. {kapitæler}OTTO JESPERSEN, snedkermester {kapitæler}L. JØRGENSEN, pastor emer. {kapitæler}OTTO KALKAR, cand. mag. {kapitæler}GUNNAR KNUDSEN, kgl. fuldmægtig {kapitæler}K. VON MÜLLEN, dr. phil. {kapitæler}ERNST VON DER RECKE, overlærer {kapitæler}AXEL SØRENSEN, professor dr. {kapitæler}EUG. WARMING, min broder, kaptajn {kapitæler}LUDVIG DAHLERUP og min søster, fru {kapitæler}HELGA SKRUMSAGER PETERSEN.
København, den 22. april 1918{//}
{kapitæler}VERNER DAHLERUP