Fortalerne gengives efter 2. udgave (1920).
Typografiske ændringer:
kursiv = antikva (ordinær = fraktur)
fed = spatieret
fed kursiv = spatieret antikva
fodnoter er ændret til arabertal
{block}
Fortale til 1ste Udgave. #
I Begyndelsen af 1880 opfordrede Justitsraad Hegel gennem Dr. phil. O. Siesbye cand. philol., Bibliotheksassistent J. Th. Jensen til at levere en ny Udgave af Dr. C. F. Ingerslevs „Latinsk-dansk Ordbog til Skolebrug”; da Jensen var villig dertil, paabegyndtes Arbejdet, hvortil Dr. Siesbye lovede sin Bistand. Meningen var oprindeligt, at det blot skulde være en ny, gennemset Udgave af nævnte Ordbog; men Jensen var ikke kommet ret langt frem i Udarbejdelsen, før han fandt Ingerslevs ellers i flere Henseender fortjenstfulde Arbejde utilstrækkeligt. Han anlagde derfor en større Maalestok for Ordbogen, hvorved det var ham magtpaaliggende, foruden at give en fyldig Oversættelse af Ordene i alle deres Betydninger, tillige ved Anførelsen af Eksempler at anskueliggøre dels de forskellige Betydningsovergange, dels de vigtigste Konstruktioner og Forbindelser, hvori hvert enkelt Ord forekom hos de latinske Forfattere. Til Gennemførelsen af denne Plan medbragte Jensen ikke faa Betingelser; thi foruden at han var en særdeles dygtig Filolog (– han syslede paa den Tid, da han paabegyndte Ordbogen, med kritiske Arbejder til Ovid og Seneca –), havde han et meget fint Øre for det danske Sprog, og hans livlige Aand havde let ved at gengive latinske Vendinger i træffende og smagfulde danske Udtryk. Med energisk Flid tog han fat paa Arbejdet, og allerede i Oktober 1881 kunde han udsende et første Hæfte paa 21 Ark; af disse havde han ladet de to første Ark omtrykke i omarbejdet Form, da han ikke kunde finde sig i, at den Del, der var trykt, inden han bestemte sig for den udvidede Form, ikke skulde svare til det senere. Men kort efter 1ste Hæftes Udgivelse blev Arbejdets raske Fremadskriden vanskeliggjort paa en sørgelig Maade, idet Jensen blev angrebet af en Sygdom, der snart viste sig at være en begyndende Brystsyge. Ikke desmindre fortsatte han stadigt sit Arbejde, ja selv da han for at genvinde sit Helbred tilbragte Vinteren 1882– 83 i Pisa, sendte han jævnligt Manuskript hertil. Opholdet i Syden havde imidlertid langtfra den forønskede Virkning; han vendte tilbage hertil i Foraaret 1883 langt svagere end han var rejst bort, men fortsatte dog ufortrødent sit Arbejde, saalænge Sygdommen tillod ham at være oven Senge, og holdt først helt op at sysle dermed faa Maaneder før sin Død, der indtraf i Januar 1884. Da jeg i længere Tid havde hjulpet Jensen – væsentligt med Korrekturarbejdet – og derfor var nøje kendt med den Methode, han fulgte ved Udarbejdelsen, blev jeg opfordret til at besørge Udgivelsen af den sidste Halvdel. Denne opfordring efterkom jeg, mest i Tillid til den Mands Hjælp, der havde været Jensen en trofast Støtte under Arbejdet, nemlig min Lærer og Ven Dr. Siesbye, og hvis det er lykkedes mig nogenlunde at at [sic] løse min Opgave, skyldes det i en ikke ringe Grad hans Medvirkning. Denne har væsentligt gaaet i tre Retninger: for det første har han med stor Beredvillighed meddelt de mange og værdifulde Iagttagelser, som han under sin lange videnskabelige og pædagogiske virksomhed har gjort indenfor den latinske Leksikografi, dernæst har han med aldrig svigtende Imødekommenhed besvaret de ikke faa Spørgsmaal, der i Tvivlstilfælde er blevne rettede til ham, og endelig har han – og det er ikke hans mindste Fortjeneste – for saagodtsom hele Ordbogens Vedkommende gennemset, forkortet og ofte rettet det oprindelige Udkast.
Hvad de benyttede trykte Hjælpemidler angaar, saa er foruden den sidste Udgave af Ingerslevs Ordbog især 7de Oplag af K. E. Georges: „Ausführliches lateinisch-deutsches Handwörterbuch” lagt til Grund; ved siden deraf er Schellers og Freunds udførlige Ordbøger stadigt benyttede, og undertiden F. A. Heinichen: „Lateinisch-deutsches Schulwörterbuch”, samt for ganske enkelte af de sidste Artiklers Vedkommende Bréal & Bailly: »Dictionnaire étymologique Latin«. Dette maa dog ikke forstaas saaledes, at Artiklerne er rent mekanisk overførte fra de fremmede Ordbøger; det er kun ganske undtagelsesvis ved enkelte korte Artikler, at en saadan Fremgangsmaade har kunnet anvendes; tværtimod har det langt overvejende Antal maattet underkastes en hel ny Bearbejdelse saavel hvad Anordningen i det hele som hvad Enkelthederne angaar, og den Omhu og Tid, som et saadant Arbejde har kærvet, har foruden de ovenfor omtalte Forhold været Skyld i, at denne Ordbog ikke har kunnet fuldføres med den Hurtighed, som det stadigt voksende Behov havde gjort ønskelig. – Hvad Planen angaar, har det været min Bestræbelse at følge det af Jensen angivne Spor, saaledes at Ordbogen, ved siden af dens Hovedbestemmelse, at tjene til Brug i Skolen, vistnok kan afgive en brugbar Haandbog for de filologiske studerende, i al Fald for dem, der med Latin som Bifag forbereder sig til Skoleembedseksamen. I overensstemmelse hermed er der kun taget Hensyn til de Forfattere, der almindeligt læses i Skoler, nemlig 1) af Digtere: _Plautus (med Udelukkelse af Asinaria, Bacchides, Casina, Cistellaria, Mercator, Persa, Poenolus og Truculentus), Terentius, Lucretius (efter Bernays’s Udg.), Catullus, Vergilius, Horatius, Tibullus, Propertius, Ovidius og Phædrus; af Lucanus, Juvenalis og Martialis kun det, der er optaget i Madvigs Carmina selecta; 2) af Prosaister: Cicero (dog ikke Timæus og Fragmenterne), Cæsar, Sallustius (ogs. Oratt. og Epistt.), Cornelius Nepos, Livius, Vellejus, Curtius, Seneca (dog ikke Quæstiones naturales), Dialogus de oratoribus, Quintilianus, Tacitus, Plinius minor (dog ikke Panegyricus) og Svetonius; af andre kun de i Henrichsens Opgaver optagne Stykker.
Kjøbenhavn, i September 1886.
M. J. Goldschmidt.
Fortale til 2den Udgave. #
Da 1ste Udgave af den latinsk-danske Ordbog i Efteraaret 1917 var saa godt som udsolgt, blev jeg opfordret til at udarbejde en ny Udgave, som nu fremtræder i forøget og forbedret Skikkelse. Forøgelserne skriver sig for en Del fra de Optegnelser og Tilføjelser, Udgiverne havde gjort i Aarenes Løb, men dog hovedsagelig fra de talrige og værdifulde Bemærkninger og Henvisninger, som jeg har fundet i afdøde Dr. Oskar Siesbyes Eksemplar af Ordbogen. Ved at benytte hans Rettelser og Henvisninger til en Mængde leksikografiske Specialafhandlinger har jeg bestræbt mig for at bringe Ordbogen paa Højde med den moderne latinske Leksikografi. De fleste Artikler er vel i hele Anlæget og Ordningen forblevne uforandrede; men ved enkelte Artikler har dog en Omarbejdelse været nødvendig. Alle Artiklerne er blevet nøjagtigt gennemsete og tidligere Fejl rettede, og jeg har foruden de ved 1ste Udgave benyttede Hjælpekilder tillige taget Hensyn til nyere tyske leksikografiske Arbejder, især Herm. Menges Lateinisch-deutsches Schulwörterbuch (1907) samt den nyeste udg. af F. A. Heinichens Lat.-deutsch. Schulwörterbuch (1917); men Hovedæren for Ordbogens forbedrede Form skyldes, som alt bemærket, aldeles overvejende Dr. Siesbye.
De danske Oversættelser er gennemsete og bragte i Overenstemmelse med Nutidens Talesprog, ligesom ogsaa Retskrivningen er moderniseret, i det hele efter Saabys Retskrivningsordbog, men paa ikke faa Punkter har jeg dog afveget fra den for at opnaa større Tydelighed og undgaa alle Misforstaaelser (saaledes har jeg f. Eks. undertiden anvendt dobbelt Vokal).
Til Slutning vil jeg takke mine Medarbejdere ved Korrekturlæsningen, d’Herrer Adjunkt H. Boisen og Rektor emer. Hoff-Hansen for deres dygtige og trofaste Medvirken, men tillige skylder jeg megen Tak til min Ven, Rektor, Dr. phil. Karl Hude, samt Hr. Dr. phil. Kurt Wulff, med hvem jeg har raadført mig i tvivlsomme Tilfælde og som begge har givet mig mange værdifulde Oplysninger. I forbindelse hermed er det mig en kær Pligt at nævne Prof. emer. Dr. phil. M. Cl. Gertz, i hvis Skoleudgaver, især af Senecas Skrifter, jeg har fundet mange gode oversættelser.
Kjøbenhavn, i Marts 1920.
M. J. Goldschmidt.