Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
  1. Ordbog over det danske Sprog/
  2. Hjælp/

Forkortelser

 

Redaktionelle forkortelser anvendt i Ordbog over det danske Sprog. Listen er taget fra bind 28, s. 91-93. Der er foretaget enkelte mindre ændringer i teksten i forbindelse med onlineversionen.

abs. absolut, dvs. uden (sædvanlig) grammatisk forbindelse med andre sætningsled; specielt om transitive verber: brugt uden objekt
abstr. abstrakt
adj. adjektiv
adv. adverbium
afl. afledning el. afledt
afvig. afvigende
akk. akkusativ
allr. allerede
alm. almindelig el. almindelighed
amer. amerikansk
anat. anatomisk sprog
anm. anmærkning
anv. anvendt el. anvendelse
apot. apotekssprog; specielt om de folkelige betegnelser for lægemidler, som anvendes el. (navnlig) tidligere anvendtes (af publikum) på apotekerne
appos. apposition
arab. arabisk
arkais. arkaiserende sprog (efterligning af ældre tiders sprog; jf. foræld.)
arkæol. arkæologisk sprog
art. artikel
astr. astronomisk sprog
attrib. attributiv(t), dvs. knyttet adjektivisk (umiddelbart, før eller efter) til et substantivisk ord
bag. bagersprog
barb. barbersprog
barnespr. barnesprog
beg. begyndelse(n)
besl. beslægtet
best. f. bestemt form
bet. betydning
biavl. biavlersprog
bibet. bibetydning
bibl. bibelsk sprog
bibliot. bibliotekssprog
billard. billardudtryk
billedl. billedlig(t)
biol. biologisk sprog
bjergv. bjergværkssprog
bl. a. blandt andet
bogb. bogbindersprog
bogh. boghandlersprog
bogtr. bogtrykkersprog
bornh. bornholmsk
bot. botanisk sprog
br. brugelig(t)
bryg. bryggersprog
bygn. fagudtryk fra bygningskunsten
bødk. bødkersprog
ca. cirka
da. dansk
dagl. dagligdags sprog
dans. udtryk fra dansekunsten
dat. dativ
demonstr. demonstrativ(t)
dep. deponent, dvs. i passiv form, men med aktiv betydning
dial. dialekt(ord), dialektal(t); jf. indledningen I. s. *xxxvii
dim. diminutiv, dvs. (ord) betegnende en formindskelse
distrib. distributiv, dvs. hørende til (el. fremhævende) hvert enkelt led af en helhed
d. s. det samme (specielt ved bøjningsangivelser = uden endelse)
d. s. s. det samme som
d. v. s. det vil sige
e. alm., e. br. endnu almindeligt, endnu brugeligt
egl. egentlig
ell. eller
ellipt. elliptisk, dvs. med udeladelse (el. underforståelse) af ord
emb. embedssprog
eng. engelsk
ent. ental
etnogr. etnografisk sprog
eufem. eufemisme, eufemistisk
event. eventuel(le), eventuelt
f. og den el. det følgende
f. ell. fem. femininum
fagl. fagligt sprog, jf. indledningen I. s. *xxxvn
farv. farversprog
ff. og de følgende
filos. filosofisk sprog
fisk. fiskersprog
fk. fælleskøn
flg. følgende
flt. flertal
flyv. flyversprog
fon. fonetisk sprog
foragt. foragtelig(t udtryk)
forb. forbindelse(n) el. -r(ne)
foreg. foregående
forf. forfatter(e)
forsikr. fagudtryk fra forsikringssprog
forsk. forskellig(e)
forst. forstudtryk
foræld. forældet spr., dvs. som vel kan forekomme i nutiden, men kun som efterligning af ældre tiders sprogbrug (arkaismer; i bind VIff. bruges som regel herom arkais.), eller når talen er om ældre tiders forhold (historisk terminologi); jf. indledningen I. s. *xxxvi
fot. fotografisk sprog
fr. fransk
fris. frisisk
fsv. fornsvensk, dvs. middelalderligt svensk
fx. for eksempel
fys. fysisk sprog
fysiol. fysiologisk sprog
fægt. udtryk fra fægtekunsten
gart. ell. gartn. gartnersprog
garv. garversprog
gen. genitiv
genopt. genoptaget
geogr. geografisk sprog
geol. geologisk sprog
geom. geometrisk
germ. germansk
gl. gammel, gamle
glarm. glarmestersprog
glda. gammeldansk (1350-1500), se indledningen I. s. *xxxiv fodnote, jfr. s. *xxxv fodnote
gldgs. gammeldags sprog, dvs. ord, udtale osv., der endnu kan bruges af det ældre slægtled; jf. indledningen I. s. *xxxvi
glholl. gammelhollandsk, middelnederlandsk
glno. gammelnorsk
got. gotisk
gr. græsk, dvs. oldgræsk
gradbøjn. gradbøjning
gram. grammatisk sprog
grundbet. grundbetydning
græc. græciserende ord, dvs. ord dannet i nyere tid af græske ordstammer
guldsm. guldsmedesprog
gym. gymnastisk sprog
h. hæfte
haandarb. fagudtryk fra kvindeligt håndarbejde
haandv. håndværkersprog
hat. hattemagersprog
hebr. hebraisk
henh. henholdsvis
hensobj. hensynsobjekt
herald. heraldisk fagudtryk
hist. udtryk fra den historiske videnskab
holl. hollandsk
hovedbet. hovedbetydning
hty. højtysk
højtid. højtideligt sprog
if. ifølge
imp. imperativ
indik. indikativ
inf. infinitiv
interj. interjektion, udråbsord
intk. intetkøn
intr. intransitiv(t)
iron. ironisk sprog
isl. islandsk, dvs. nyislandsk
i st. f. i stedet for
ital. italiensk
jarg. jargon (slang)
jf. jævnfør
jur. juridisk sprog
jy. jysk
jæg. jægersprog, jagtudtryk
jærnb. jernbanesprog
jød. jødesprog
Kbh., kbh. København, københavnsk
kem. kemisk sprog
kirk. kirkeligt sprog
kog. udtryk fra kogekunst og lign.
koll. kollektiv, dvs. efter formen ental, men betegnende en flerhed
komp. komparativ
konj. konjunktion
konkr. konkret
kurv. kurvemagersprog
køkkenspr. køkkensprog
l. linje
landbr. landbrugssprog
landmaaling. landmålingsfagord
lat. latin
l. br. lidet brugt, jf. indledningen I. s. *xxxvi fodnote
lign. lignende
log. udtryk fra logikken
Loll., loll. Lolland, lollandsk
m. med
m. ell. masc. masculinum
mal. malersprog
mat. matematisk sprog
med. medicinsk sprog
meng. middelengelsk
meteorol. meteorologisk sprog
meton. metonymi(sk), dvs. udtryksmåde, hvorved man ombytter begreber, der står i naturlig forbindelse med hinanden, fx sætter redskabet for den virkende (“en flittig pen”, dvs. forfatter)
metr. metrisk udtryk
mfl. med flere
mht. middelhøjtysk
m. h. t. med hensyn til
mineral. mineralogisk sprog
ml. mellem
mlat. middelalderlatin
m. m. med mere
mnt. middelnedertysk (middelalderligt plattysk)
mods. modsat
modsætn. modsætning
mur. murersprog
mytol. mytologisk sprog
møl. møllersprog
mønt. møntvæsenudtryk
n. neutrum
naal. nålemagersprog
naturv. naturvidenskabeligt sprog
ndf. nedenfor
nedsæt. nedsættende (udtryk)
nht. nyhøjtysk
no. norsk
nom. nominativ
nt. nedertysk (plattysk)
num. numerale, talord
nyda. nydansk, dvs. dansk efter 1700
nydann. nydannet el. nydannelse
nylat. nylatin, dvs. latin fra den nyere tid
obj. objekt
oblik. oblik kasus, dvs. kasus, som ikke er nominativ
obs. (i citater fra ældre ordbøger ell. ordsamlinger) (verbum) obsolet(um), dvs. forældet (ord), ikke i brug
oeng. oldengelsk
ofl. og flere
ogs. også
oht. oldhøjtysk
oldfr. oldfransk
oldfris. oldfrisisk
oldn. oldnordisk (oldnorsk-islandsk)
olgn. og lignende
omtr. omtrent
opr. oprindelig
ordspr. ordsprog
osax. oldsaxisk (oldnedertysk)
osv. og så videre
overf. overført
overs. oversat, oversættelse
ovf. ovenfor
paavirkn. påvirkning
part. participium
part. adj. adjektiv formet som participium
pass. passiv
perf. part. perfektum participium
p. gr. af på grund af
pl. plurale tantum, dvs. ord, der kun bruges i flertal; (ved citater fra ældre ordbøger:) pluralis
poet. poetisk sprog
polit. politisk sprog
port. portugisisk
poss. possessiv (possessivt pronomen; ejendomsstedord)
post. udtryk fra postvæsenet
pott. pottemagersprog
pron. pronomen
propr. proprium, egennavn
prov. provinsiel(t), dvs. ejendommelig for provinsbyerne (købstæderne uden for København)
præd. prædikatsled
præp. præposition
præs. præsens
præt. præteritum
reb. rebslagersprog
refl. refleksiv(t)
regn. regneudtryk
relat. relativ(t)
relig. religiøst sprog
resp. respektiv(e)
retor. retorisk sprog
rid. udtryk fra ridekunst, kuskesprog
rigsspr. rigssprog
run. runedansk (se indledningen I. s. *xxxiv fodnote, jf. s. *xxxv fodnote)
russ. russisk
sa. samme
sanskr. sanskrit
s. d. se dette (disse) ord
sdjy. sønderjysk
sen. senere
shetl. shetlandsk
sj. sjælden(t), jf. indledningen I. s. *xxxvi fodnote
sjæll. sjællandsk
skibsbygn. udtryk fra skibsbygningskunst
sko. skomagersprog
skol. skolesprog
skriftspr. skriftsprog
skræd. skræddersprog
slagt. slagtersprog
slutn. slutning
smed. smedesprog
sml. sammenlign
smsat. sammensat
smst. sammesteds
snedk. snedkersprog
soldat. soldatersprog
sp. spansk el. spalte
spec. speciel(t)
sport. sportsudtryk
spot. spottende
spr. sprog(brug)
sprogv. sprogvidenskabeligt sprog
spøg. spøgende
ssg(r). sammensætning(er)
stud. studentersprog
subj. subjekt
subst. substantiv
superl. superlativ
sv. svensk
sætn. sætning
talem. talemåde
talespr. talesprog
tandl. tandlægesprog
teat. teatersprog
telef. telefonfagord
telegr. telegraffagord
teol. teologisk sprog
told. toldvæsenudtryk
trans. transitiv(t)
ty. tysk, nyhøjtysk
tyrk. tyrkisk
tøm. tømrersprog
u. under
ubesl. ubeslægtet
ubest. f. ubestemt form
udenl. udenlandsk(e)
udtr. udtryk
uegl. uegentlig
underbet. underbetydning
undt. undtagen el. undtagelse
univ. universitetssprog
upers. upersonlig(t)
ur. urmagersprog
urnord. urnordisk
v. verbum el. vers
var. variant(er)
vbs. verbalsubstantiv
vedk. vedkommende
vet. veterinærsprog
v. hj. af ved hjælp af
v. s. a. ved siden af
vulg. vulgær(t sprog)
væv. væversprog
zool. zoologisk sprog
æda. sproget i de ældste danske håndskrifter (c. 1275-1350), se indledningen I. s. *XXXIV fodnote, jf. s. *XXXV fodnote
ænht. ældre nyhøjtysk
ænyd. ældre nydansk (ca. 1500-1700), se indledningen I. s. *XXXIV fodnote, jf. s. *XXXV fodnote
æstet. æstetisk sprog